Indhold:
- Indledning
- Vedtægtsændring
- MR basiskursus
- Arrangementer afholdt i regi af DSMMR
- DSMMR og DRS årsmøder, 2010
- Arbejdsmiljø: Graviditet og MR
- Om medlemskab af DSMMR og kontingenter
- Kontakt bestyrelsen
- Til kalenderen
Dette nyhedsbrev bringer blandt andet nyt om vedtægtsændring, sikkerhedsaspekter og det kommende basiskursus og forårsmøde. Yderligere information kan findes på DSMMRs hjemmeside, der opdateres løbende, http://www.dsmmr.dk/. Medlemmerne opfordres til at sende materiale, f.eks. links til hjemmesiden eller information om MR-relevante arrangementer til nyhedsbrevenes kalender.
Vedtægtsændring
Der blev i maj holdt ekstraordinær generalforsamling, hvor eneste punkt var afstemning om vedtægtsændring diskuteret på den ordinære generalforsamling. Ændringen var anbefalet af selskabets bank og bestyrelse idet det ikke tidligere har været klart fra vedtægterne, hvordan der kunne disponeres over selskabets formue og hvem, der kunne gøre det. De foreslåede ændringer blev enstemmigt vedtaget. De nye vedtægter kan findes på selskabets hjemmeside.
MR basiskursus
MR-basiskurset afholdes 31. maj til 3. juni, 2010 i Philips lokaler i København (sidst afholdt i Ålborg). Professor Henrik B.W. Larsson og Forskningsbioanalytiker Helle Juhl Simonsen fra Glostrup Hospital arrangerer. Annoncering følger.
Arrangementer afholdt i regi af DSMMR
Overvejer du at afholde et MR-fagligt arrangement, men har brug for økonomisk sikkerhedsnet eller anden hjælp, er du velkommen til at henvende dig til DSMMR. Bestyrelsen har i det forløbne år udarbejdet et sæt retningslinjer for kurser og andre arrangementer afholdt i regi af selskabet. Disse kan findes på selskabets hjemmeside, og indeholder dels råd baseret på erfaringer fra afholdelse af tidligere kurser, dels krav som arrangementer skal leve op til for at få DSMMRs støtte. Potentielle fremtidige arrangører af selskabernes velbesøgte MR-kurser opfordres også til at give lyd.
DSMMR og DRS årsmøder 2010
Selskabets forårsmøde kommer i 2010 til at foregå 24/3 i Middelfart. Et overordnet tema bliver ”Nye teknikker i klinikken”, men der vil blive suppleret med andet. For eksempel vil vi med baggrund i den store interesse for sidste års emne ”MR-sikkerhed” supplere årets program med en opdatering desangående. I den forbindelse hører vi gerne om utilsigtede hændelser, eller andet sikkerhedsrelevant (refereres anonymt, hvis ønsket). Andre ønsker til emner og foredragsholdere er meget velkomne - også udenlandske. Det samme gælder Dansk Radiologisk Selskabs årsmøde i januar, 2010, hvor DSMMR har tilbudt at stå for en session.
Forårsmøde afholdt med fokus på MR-sikkerhed
På selskabets forårsmøde i Ebeltoft afholdtes en række foredrag om MR-sikkerhed. Foredrag fra dagen findes nu på nettet omhandlende felteffekter, implantater og kontraindikationer, regler og direktiver, kontrolskema og kontraststoffer. Tak til oplægsholderne for dette.
Arbejdsmiljø: Graviditet og MR
På forårsmødet var personalegraviditet et diskussionsemne, idet der er modstridende retningslinjer. Ifølge Arbejdstilsynets retningslinjer (som er mere restriktive end anbefalinger i europæisk norm) kan gravide færdes i skannerrum hvor der ikke skannes. Imidlertid er branchevejledningen, som er udarbejdet af repræsentanter fra de faglige organisationer, fejlbehæftet og tvetydigt formuleret. Det er således ikke klart fra denne, hvad Branchearbejdsmiljørådets holdning til spørgsmålet er. Rådet har oplyst at de vil bringe retningslinjer i overstemmelse med Arbejdstilsynets, men det er endnu ikke sket. Forsættelse følger.
Om medlemskab af DSMMR og kontingenter
DSMMR medlemskab giver pt. en reduktion på kroner 500 i kursusafgift og endvidere en betragtelig reduktion i prisen for deltagelse i DSMMR årsmøde. Disse arrangementer kan udgøre et væsentligt bidrag til den nødvendige efteruddannelse. I betragtning af dette opfordres afdelingsledelser til at yde tilskud til de ansattes DSMMR-kontingent. Ordinært medlemskab koster iøvrigt beskedne 125 kroner årligt. Dertil kommer 50 kroner for medlemskab af paraplyorganisationen Dansk Medicinsk Selskab, og som tager sig af administrationsopgaver for DSMMR. Det kan ikke fra bestyrelsens side bekræftes at kontingenterne er skattefrie.
Kontakt bestyrelsen
DSMMR bestyrelsen modtager med glæde henvendelser fra medlemmerne, f.eks. vedrørende sager af almen interesse såsom MR-relevant arrangement til annoncering i nyhedsbrevet. Mails til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. tilgår den samlede bestyrelse. Øvrige adresser og telefonnumre fremgår af selskabets hjemmeside.
Til kalenderen
- 14.-16. sept. 2009 MR kursus modul3, Herlev. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
- 17.-20. sept. 2009 Kongres i det europæiske selskab for neuroradiologi, ESNR.
- 21.-25. sept. 2009 MRI in Practice, Siemens Ballerup, http://mrscanning.com
- 31.aug.-4.sept, 2009 PhD-kursus, Brain activation and BOLD, Panum&Glostrup.
- 1.-3. oktober 2009 Årsmøde i det europæiske MR-selskab ESMRMB.
- 6.-9. oktober 2009 PhD-kursus, MRI of brain structure and function, Hvidovre.
- 19.-20. okt. 2009 MR kursus modul3, Herlev. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
- 20.-21. okt. 2009 Siemens MR brugermøde, Kolding.
- 2.-6. november 2009 MR-teknik, Bayer Schering Lyngby, http://mrscanning.com
- 9.-13. nov. 2009 MR kursus modul2, Herlev. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
- 18.-22. januar 2010 MR kursus modul1, Herlev. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
- 27.-29 januar 2010 Dansk Radiologisk Selskabs årsmøde i Århus.
- 4.-8. marts 2010 Kongres i det Europæiske Radiologiske Selskab, ECR.
- 24. marts 2010 DSMMR forårsmøde i Middelfart, http://www.dsmmr.dk/
- 19.-23. april 2010 MR-teknik, Bayer Schering Lyngby, http://mrscanning.com
- 1.-7. maj 2010 Kombineret ESMRMB- og ISMRM-møde i Stockholm.
- 3.-7. maj 2010 MR kursus modul2, Herlev. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
- 31. maj-3. juni, 2010 DSMMR Basiskursus i København, http://www.dsmmr.dk/
- 6.-10. juni 2010 Human Brain Mapping, Barcelona
- 10.-22. sept. 2010 MR kursus modul3, Herlev. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
- 25.-26. okt. 2010 MR kursus modul3, Herlev. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
- 15.-19. nov. 2010 MR kursus modul1, Herlev. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
DSMMR står kun inde for kvaliteten af egne arrangementer. Se endvidere ESMRMB og ISMRM kalendere samt Erasmus kurser.




